Femø Kro's landingsbane
Flyv til Femø
På Femø i Smålandshavet, ligger der en landingsbane ved siden af kroen.
Tættere kan man ingen steder i Danmark lande ved en kro.
Banen, som er en uofficiel ikke godkendt landingsbane, er 650 mtr. lang
+ taxi og parkeringsplads. Landingsbanen starter fra vandsiden, her er
fladt og ingen træer, og slutter ved kroen, hvor man kan parkere flyet 10
skridt fra kroen.
Lidt om banen:
Banen er bakket så vær opmærksom på højdeforskelle.
Ved indflyvning kommer man fra nordøst og flyver ind mod Femø, 200 mtr
efter strandkant starter banen og forsætter 650 mtr.
Bemærk!!
Vi anbefaler at lande fra NORDØSTSIDEN.
Efter banen er der taxi og parkeringsareal på ca. 100 mtr. med plads til
ca. 12 flyvemaskiner.
Banen er en 9 år gammel græsbane, som er tæt og tør og fri for
muldvarpeskud, da der ikke findes muldvarpe på Femø.
Lidt om kroen.
Kroen er fra 1600 tallet, og ligger midt i byen. Her er en hyggelig
restaurant, krostue, gildesal samt mødelokaler, som kan benyttes efter
forudgående aftale. Overfor kroen har vi vores kursus og feriecenter, i
nybygget ejendom med 24 topmoderne værelser i 3 stjernet standard.
Ved siden af landingsbanen er der minigolf og cykeludlejning
Lidt om øen.
Femø ligger midt i Smålandshavet med 1 times sejllads fra fastlandet.
Øen er den, der har flest solskinstimer, og er meget kuperet. Med 35 km. off. asfalteret
vej, små hyggelige landsbyer, parkanlæg, og en lystbåde og færgehavn til
ca. 100 fritidsbåde, købmand, smed, læge, bus og grillbar på havnen er øen
virkelig et besøg værd.
Hvad koster det.
Landings afgiften er 85,- kr. men har I lyst til at prøve vores a’
la carte køkken, eller ønsker I overnatning på et af værelserne, eventuelt
weekendophold, er landingsafgiften gratis.
Femø Kro
& Feriecenter, Askhavnsvej 66 + 69, Femø, 4930 Maribo
Telefon: 54-71 50 09 Fax 54 71 50 11 E-mail femoe@mail.mira.dk

Download
detaljeret luftfoto af Femø inkl. landingsbanen. Se foto
(Højre
klik på linken og gem destinationen som... )
Ekstrem høj opløsning (3915 x 4922
px) 1.960 KB
Høj opløsning (1024 x
1287 px) 405 KB
Normal opløsning (800
x 1004 px) 243 KB

|

|
Banens bredde x længe:
15x650 m.
Banens retning:
NE - SW
Banes plac.:
North 054 59 09 00 East 011 32 28 00
Se cirkelen, starter 200
meter fra vandkanten og går mod SW
Kontakt:
Kroen skal altid kontaktes før landing.
Telf.: 5471 5009
Se aktuel
Flyve information
|

|