Jubilæums-fest på Femø Kro!

​Til sommer har vi haft Femø Kro i 30 år. Det fejrer vi med et kæmpe arrangement med Gasolin Kopi Band og festlig sommermiddag. Max. 150 pladser.

Lørdag d. 27 juli:

  • Kl.18.30 3 retters middag med grillbuffet som hovedret
  • Kl.21.30-24.00 ca. Gasolin-kopi bandet spiller op til dans som i de glade 70'ere

Kuvertpris kr. 295,00 incl. menu og koncert.​

Billetter kan købes på kroen, på mail femoe@femoekro.dk eller på tlf. 54715009.

I kender nok baggrunden: Jeg arbejdede på Femø Kro i ferierne fra 1975-1979 og jeg elskede jobbet. Så kom Asger sejlende (skulle have været til Fejø, men navigationen fejlede…😊) og så endte han på Femø Kro d. 1 juli 1979, samme dag som kroen overgik fra Therp-familien til Thura Halskov. Han blev hyret af den nye kro-ejer til at lave diskotek i kro-salen, og vi blev kærester.

Op gennem 80-erne blev kroen solgt et par gange og hver gang var jeg helt syg for at vi skulle købe den. I 1989 købte Asger Femø Kro på tvangsauktion, uden at jeg vidste det (han mente at det var usundt at have mig med på auktionen….:). Jeg anede selvfølgelig intet om alt det arbejde der lå bag at drive kro, jeg havde jo kun været servetrice. Men det kom lidt efter lidt. Planen var, at vi skulle have den et par år og så sælge den igen. I 1992 købte vi kursuscentret og kunne nu lave ophold med overnatning og fester, kurser osv. Og i år er der så gået 30 år.

Vi vil i den forbindelse sende mange kærlige tanker til alle de mennesker på Femø, som så trofast har arbejdet for os. Især Inger, som i 25 år trofast og loyalt har passet kursuscentret. Uden jer havde det aldrig gået. Og en meget stor tak til alle jer, der har støttet os både med at holde arrangementer her og ikke mindst al den moralske opbakning vi får. Det er nok grundlaget for at det gør det rart og godt at være her. Til slut en stor tak til Annie og Svend-Leo for hjælp med at passe børn, have og meget andet. Uden jer var det slet ikke gået.

Mange hilsner Pia og Asger

Følg Femø Kro på Facebook​

FIRMAINFORMATIONER

​Femø Kro og Feriecenter

Askhavnsvej 66 & 69

4945 Femø

KONTAKTINFORMATIONER

Tlf.: 54 71 50 09

E-mail: femoe@femoekro.dk

CVR: 13081794​